Historie

Agnesminde er udstykket af Møl- Gaard i 1907.

De første ejere af Agnesminde hed Mariane og Poul Dahl.

Garden er opkaldt efter en af deres 4 døtre, Agnes.

 

Baggrund for udstykningen af herregårde og større gårde:

 

Andelsbevægelsens opståen samt flugten af arbejdskraft gav

fra land til by gav interesse for oprettelse af husmandsbrug.

De store landbrugere blandt Højre mændene ønskede at sikre 

sig arbejdskraftreserve i sæsonerne og det samme gjorde 

mange gårdmænd i Venstre ligesom man hellere så de sønner,

som ikke kunne få gården, overtage et husmandsbrug i stedet for at vandre ind til byen. Ligeledes frygtede man socialisme bland landarbejderne.

Også Socialdemokratiet ønskede husmandssagen fremmet. 

Det kunne lette landarbejdernes kår, og anlæggelse af husmandsbrug var blevet partiets jordpolitik.

Disse strømninger førte til den første husmandslov i 1899. Dens fulde titel var: 

”Lov om tilvejebringelse af jordlodder for landarbejdere”. 

Staten ydede indenfor en beløbsramme af 2 mil. kr. om året

lån til oprettelse af nye husmandsbrug. Prisen måtte ikke 

være over 4000 kr. og skulle forrentes med 3 % p. a. 

Den brugsstørrelse man valgte blev sådan, at man ikke kunne 

leve af jorden alene, men var nødt til at arbejde ved siden af. 

 

Loven blev revideret i 1904 uden væsentlige ændringer, men

ved den næste revision i 1909 blev brugsstørrelsen væsentlig udvidet 

 

Baggrund for Mølgaards udstykning:

 

Anton Sørensen, der ejede Vadgaard, var en kendt foregangsmand indenfor landbrug, og han havde det synspunkt, at en

herregård var alt for meget jord for en enkelt. Hvis jorden deltes til flere, ville den samme jord kunne give arbejde og brød til mange familier. Da det kom ham for øre, at herregården Mølgaard var til salg, sammenkaldte han sognets folk og fremførte sin ide om at danne en forening og i fællesskab købe Mølgaard til udstykning. Både husmænd og gårdmænd skulle tegne sig for 50 kr. hver. Det var der nogen stemning for, og man overlod den praktiske side af sagen til Anton Sørensen. Ifølge en avisartikel fra 1957 (50-års jubilæet) var også Søren Grove, Søren Glerup og Chr. Bertelsen involverede i sagen. 

Ifølge den lov som fandtes om udstykning gav landbrugsministeriet kun tilladelse til småbrug på 3-4 tdr. land.

Det anså Anton Sørensen for utilstrækkeligt. 

Han rejste til København og fik foretræde for landbrugsminister Ole Hansen. Her anmodede han om tilladelse til udstykning af Mølgaard, og ejendommene skulle have forskellig størrelse, da mennesker jo er forskellige. Som han sagde:” For nogle er 20 tdr. land rigeligt, men for andre kan 100 tdr. land være for lidt.” 

Efter nogen forhandling , fik han lov til gøre som han ville. 

Det mindste brug blev således på 8 tdr. land, det største på 45 tdr. land og hovedparcellen, ”Mølgaard”, blev på 114 tdr. land.

Udstykningsforeningen:

Hvordan omstændighederne omkring dannelsen af foreningen

var er ukendte, men Så vidt vides, var det den første af sin art i 

Danmark med kreditforeningslån.

 

Skøde– og panteprotokollen giver følgende oplysninger i forbindelse med foreningens optagelse af et lån.

Foreningens navn var:

”Aalborg-Egnens Forening for Udstykning af større Landejendomme”. Den var oprettet i henhold til lov nr. 105 af 6. april 1906, og dens vedtægter stadfæstede af Finansministeriet den 21. december 1906. Foreningens hjemsted var Aalborg

I bestyrelsen for foreningen var:

 

Anton Sørensen, gårdejer, Vadgaard.

Valdemar Petersen , sagfører i Aalborg

A. Christensen, lærer i Sdr. Tranders

P. C. Nielsen, gårdejer i Sejlflod

Poul Jensen, gårdejer i Røgild

 

Sagfører Valdemar Petersen fremskaffede den fornødne kapital og var den juridiske rådgiver . 

 

 

Købet af Mølgaard:

 

Foreningen købte Mølgaard Hovedgård for 163.500 kr. af 

proprietær Chr. Schou Kjeldsen. Iflg. arealattest udgjorde 

alle tilliggende jorder 684,9830/14000 Tdr. Land., 

matrikuleret således:

Matr. nr. 1 af Mølgaard Hoved. 14 Tdr. 6 Skp. 3 Fdk. 1 Alb.

Matr. nr. 2a - do – 9 - 5 - 1 - 1 -

Matr. nr. 3 - do – 0 - 2 - 2 0 - 

Matr. nr. 4 - do – 0 - 0 0 1 -

Matr. nr. 2b - do – 0 - 4 0 0 -

Matr. nr. 2c - do - 0 - 0 0 0 - 

Købekontrakt er underskrevet i Aalborg 18. maj 1907 og

skødet er underskrevet på Mølgaard 3. juli 1907 af Chr. Schou Kjeldsen og af hele bestyrelsen for udstykningsforeningen. 

Den blev tinglæst ved Løgstør Købstads og Aars og Slet Herreders ret den 10. juli 1907.

Der var i gården en pantegæld til Kong Frederik den Syvendes Stiftelse på 100.00 kr. Resten skulle betales kontant.

Der påhvilede også ejendommen tienderefusion til sognepræsten. Denne blev efter udstykningen overført på de enkelte 

parceller. 

En betingelse for købet var, at det blev godkendt på foreningens generalforsamling og af Finansministeriet i henhold til den gældende de lov. 

 

Ved købet medfølger: alle påstående bygninger med mur- og naglefaste appertinentier (tilbehør) , heriblandt kakkelovne, komfurer og indmurede kedler. Desuden medfølger forskellige arbejderboliger på gårdens jorder samt en påbegyndt afbyggergård i marken samt en gammel mølle.

 

Ligeledes medfølger avl, afgrøde og gødning, besætning ,

 

mejerispande, køkkentøj, der henhører til folkehusholdningen, folkesenge og sengeklæder. Sælger forbeholdes dog 1 lukket vogn, 1 fjedervogn, et sæt pletteret seletøj 2 køreheste, 2 plage, 2 stude, 10 leveringssvin, 3 får med lam og halvdelen af den utærskede rug.

 

Overtagelsen var 1. juli, men sælger forbeholdt sig ret til at bo på gården indtil 1. november og køber skulle dagligt levere ham 3 potter sødmælk og 7 potter skummetmælk.

 

Den 4. juli 1907 er tinglæst en panteobligation i Stats– Laanefonden på 40.000 kr. Som sikkerhed giver bestyrelsen for udstykningsforeningen på foreningens vegne 2. prioritets

 

panteret i Mølgaard næst efter lånet på 100.00, kr. 

 

I forbindelse med lånet blev værdien af besætning og inventar på Mølgaard opgjort til 27.800,- kr. 

 

Ved hvert frasalg af en parcel fastsatte Finansministeriet, 

 

hvor stort et ekstraordinært afdrag, der skulle indbetales til Statslånefonden. 

Udmålingen af de enkelte parceller blev foretaget af Anton Sørensen. Sønnen, Søren Sørensen fortæller ved 50– års jubilæet blandt andet : ”Jeg gik bagefter far med favnemålet, da ejedommene blev udstukket, men den endelige opmåling 

foretog landinspektør Messerschmidt , Aalborg

 

 

Skøde– og Panteprotokollen viser, at første købekontrakter blev underskrevet i efteråret 1907, men de fleste blev udfærdiget i 1908. De allerfleste skøder blev dog først tinglæst i løbet af 1909. Alle formaliteter skulle være afklarede først. 

 

I samtlige købekontrakter var der en bestemmelse om, at køberne skal betale 1% af købesummen, som bidrag til udstykningsomkostningerne. Alle købere skullr ligeledes acceptere,

 

at der kunne afsættes veje på det købte jordstykke, og den nævnte tienderefusion til sognepræsten blev overført på de enkelte parceller.

 

Ifølge et avisudklip kom nybyggerne dels fra Haubro, dels 

fra Hyllebjerg, Thorup, Ebdrup, Gundestrup og V. Hornum,

Støttrup og.Vannerup

 

I Indmarken (fra Mølgaard og ind til Løgstør Landevej)

Blev der 4 parceller. 

I udmarken (? Hødalen?)

 

 

Hovedparcellen på 114 tdr. land blev solgt til Niels Jensen

fra Trængstrup. I et brev fra 4. Februar 1908 skriver Anton Sørensen til ham, at hvis han ønsker at forhandle om køb af 

Mølgaard skal det være i løbet af ugen, da han ellers vil

begynde nedbrydning af bygningerne og sælge dem i små stykker for at få så mange penge som muligt ud af det.

Niels Jensen købte Mølgaard.

 

Livet i de nye hjem:

 

Det har været hårdt slid for nybyggerne i de første år.

Ved at kigge i Skøde– og panteprotokollerne kan man se,

at nogle af dem, der startede ikke holdt ud ret lang tid.

 

Ved 50-års jubilæet for udstykning en fortæller en af ”nybyggerne”. Niels Nielsen (Bohl):

Vi var 11 nybyggere, som fik opført bygninger i 1908. 

 

Vi havde en mild vinter i 1907/1908. Jeg kom herud og fik gravet en ”kelde” (brønd) samt bygget et tørvehus, hvor jeg kunne bo til de øvrige bygninger var færdige. Endvidere blev der købt et par heste, og jeg kørte ofte tidligt om morgenen til Aars for at hente mursten og andre materialer. Det kostede ca. 5000 kr. at opføre bygningerne, jorden kostede 8000 kr. Jeg havde selv penge til at købe besætning for – 2 heste, 6 køer, 2 kvier og 1 polt. 

Af staten Jeg fik 2000 i lån og 10.000 i Kreditforeningen.

 

I begyndelsen slog vi korn og græs med ”Jøllen” (høleen), så det var en stor begivenhed, da vi fik slåmaskine i 1912. Nybyggerne var flinke til at hjælpe hinanden, og nogle af os købte transportabelt tærskeværk i fællesskab. 

 

Anton Sørensen gav os gratis planter og tilskyndede os til plante ved ejendommen og i markskel, og da der blev overskud på udstykningen kunne vi få gratis drænrør. Man var gode ved os.”

 

I bogen: ”Træk af Aalborg Amts historie” fra 1946 er omtalt 

 

Ejendom men ”Solbakken”. De daværende ejere startede i 

1907 og i 1946 har de fået flere præmier for landboflid samt sølvmedalje fra Foreningen af jydske Landboforeninger, 

 

så nogle gik det godt for.

 

 

Sammenhold:

 

I en avisartikel fortæller Margrethe Jensen, der var ung pige 

På Mølgaard før 1. Verdenskrig, hvordan ungdommen fra de nye husmandshjem med mellemrum samledes i de forskellige hjem, hvor man snakkede og legede og altid sluttede med

aftenkaffe.

 

Også Niels Bohl og andre fremhæver fællesskabet, og det er fortsat op gennem årene. Ved 50-års jubilæet samledes mange

 

Daværende og tidligere beboere fra Mølgaards Mark på Mølgaard, og det samme sker ved 100-års jubilæet.

 

Denne publikation er udarbejdet ved samarbejde mellem

 

Lokalhistorisk Forening for Haubro Sogn og

 

Foreningen Mølgårdmark. I anledning af 100-året

 

For ydstykningen.

 

Kildemateriale:

 

Politikens Danmarkshistorie

 

Holger Bidstrups bog om Anton Sørensen

 

Skøde-og Panteprotokoller på Landsarkivet for 

Nørrejylland

 

Bog fra 1946– omtale af ejendomme i Haubro Sogn, Aars Herred

 

Mølgårdsmarkbogen fra jubilæet i 1957

 

Materiale på Lokalhistorisk Arkiv i Haubro

 

Fotoalbum, udlånt af Ellen Andersen, Aarhus.

 

Barnebarn af Poul Dahl Nielsen, der var en af nybyggerne.

 

 

På den måde sikrede de store gårde sig fortsat arbejdskraft.

 

© 2013 agnesminde.dk